Terese og Christina, 22 år. Lever og ånder for events, mode og rejser. Vi blogger om alt hvad der rører sig i København og andre storbyer vi besøger, og ved at dele vores anbefalinger, vil I læsere kunne bruge vores blog som den ultimative pigeguide til et sjovt liv i storbyen!
torsdag den 6. januar 2011
Musicalen Wicked har premiere d. 12. jan!
En musical… to hekse… uendelig magi!
Broadways og Londons største publikumssucces får skandinavienspremiere på Det Ny Teater den 12. januar 2011 i en ekstravagant produktion skabt specielt til Det Ny Teater.
Wicked - Heksene fra Oz tager publikum med til et fantastisk univers fuldt af trylleri, trolddom, magi og fantasi. En historie om godt og ondt, magt og magtmisbrug, kærlighed og heksekunst, om det at være anderledes og udvise tolerance.
Wicked er den eventyrlige fortælling om et usædvanligt venskab mellem to piger, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er anderledes, fordi hun er født med grøn hud, og klassens populære og smukke pige Glinda, og om hvordan de senere bliver kendt som henholdsvis Den Onde Heks fra Vest og Den Gode Heks fra Nord. Deres venskab sættes på prøve, både fordi den samme unge prins er genstand for begges interesse, og fordi deres indstilling til den manipulerende troldmand er forskellig. Men ikke alt er som det ser ud...
Vi vil være at finde til premieren og anmeldelsen af "Wicked" kan selvfølgelig læses her på bloggen efterfølgende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar