torsdag den 30. september 2010

BECKSÖNDERGAARD, LOLLYS LAUNDRY & ODD MOLLY LAGERSALG



Torsdag d. 14 oktober inviterer becksöndergaard, Odd Molly & Lolly's Laundry til fælles kollektionssalg fra kl. 14-19.
Fredag d. 15 oktober holder Odd Molly / Fashion Gallery åbent i deres showroom fra kl. 14-18. 

BECKSÖNDERGAARD: Vermundsgade 19, 2 sal. 2100 København Ø.

LOLLY'S LAUNDRY / ODD MOLLY/FASHION GALLERY: Vermundsgade 19, baghuset, 2100 København Ø.

Læs mere om eventet på facebook.

tirsdag den 28. september 2010

Street Salsa d. 3. oktober!

På søndag d. 3. oktober kl. 19.00-23.00 kan du opleve en dansefest uden lige, når der er åbningsfest på "The Streets" på Valdemarsgade 14. Konceptet går ud på at få salsaen gjort lige så populær i København som i Sydeuropa, New York og London. Måden at gøre dette på, er ved at lave et event, som er fyldt med dans, sjov, og socialt samvær, og hvor både begyndere og øvede kan være med.
Gå ikke glip af denne fantastiske danse aften! Læs mere om aftenens program og tilmeld dig eventet på facebook.

Vil du have salsa undervisning så skynd dig at tilmelde dig via linket, der starter nye hold i uge 43!

Celebrity Trendsales


Fra mandag d. 4. oktober og en måned frem, har du chancen for at få fingrene i dine yndlings kendissers tøj, smykker og sko!
Trendsales har allieret sig med nogle af de mest stilfulde danskere som alle har doneret effekter til fordel for den organisation der står deres hjerte tættest. Du kan blandt andet købe tøj, smykker og sko som Caroline Fleming, Saseline, Eva Kruse og Stine Goya har haft hængende i deres klædeskab. 

Så hvis du også er vild med velgørenhed og de kendtes stil, skal du huske at holde øje fra på mandag kl. 12 på Trendsales.

Brunch, loungestemning og modeshow på First Hotel Skt. Petri















Lørdag d. 16. oktober inviterer Magasin til brunch og modeshow på det smukke First Hotel Skt. Petri. 
Catwalken vil give inspiration til sæsonens kommende fester og hotellets lobby vil fyldes af forskellige aktiviteter; Lækker loungemusik, intim koncert med Camille Jones og forfriskende drinks fra Eve. DYRBERG/KERN giver gode råd til styling af efterårets smykketendenser, og du kan også få en makeover hos Maybellines professionelle makeupartister samt møde kvinden bag Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph.

Prisen for arrangementet er 255 kr,- pr. person og inkluderer: brunch, modeshow, goodiebag, drinks og koncert med Camille Jones.

Lørdag d. 16 oktober:
Brunch klokken 10.30 - show 11.30
Brunch klokken 12.30 - show klokken 13.30
Linner klokken 14.30 - show 15.30


First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 11, København K.
Læs mere om arrangementet og køb billetter her.

Magasin & MAC 'IT'S GOOD TO BE EVIL'

Magasin & MAC tilbyder fra d. 4.-17. oktober 30 minutters gratis makeupkonsultation, hvor professionelle makeupartister fra MAC står klar til at gøre Jer endnu smukkere. Der er mulighed for at prøve de nye efterårsfarver af og få gode råd i forbindelse med eventet 'IT'S GOOD TO BE EVIL'.

Der bliver rift om pladserne, så book en tid allerede nu på MAC standen, tlf. 33182329 og læs mere her.

Fashion Flea d. 9. oktober






Lørdag d. 9. oktober afholdes Fashion Flea i Nørrebrohallen på Nørrebro.
Fashion Flea er et luksus secondhand tøjmarked i København for kvinder. Arrangementet er indendørs og omkring 70 stande vil blive fyldt med massevis af lækre secondhandvarer til efterårsgarderoben.

Lørdag d. 9. oktober fra kl. 10-16
Entré: 35 kr,-
Nørrebrohallen
Bragesgade 5
2200 København N

For mere info se Fashionflea.dk eller følg dem på facebook

mandag den 27. september 2010

David Guetta d. 8. oktober

Oplev super DJ’en David Guetta live fredag d. 8. oktober! Her vil han vælte hovedstaden og brække stedet midt over, når han med sit spektakulære show optræder på Tap1.

Mere end 6 millioner fans på Facebook taler sit tydelige sprog. Hitmageren, som bare inden for det seneste år har produceret hits med blandt andet kunstnere som Chris Willis, Fergie, LMFAO, Kelly Rowland, Akon og Kid Cudi, er manden bag det ene nummer #1 hit efter det andet. Produktioner, der må gøre ham til den absolut største og mest succesfulde DJ lige nu.

Eventet på TAP1 bliver et i alt fem timer langt show med support artister, laser-robotter, fyrværkeri, dansere og et medbragt lyd- og lys setup i særklasse. Don't miss this party!
Billetter koster 345 kr og kan købes her.
Vi glæder os! 

søndag den 26. september 2010

Café Dan Turéll

Lørdag formiddag tog vi et smut forbi den hyggelige Café Dan Turéll, hvor en god kop kaffe samt brunch var lige hvad vi havde brug for. Det var faktisk en rigtig god og sund brunch med mange lækre ting, og med tilhørende mørkt brød som stadig var lunt. Mums!

Ikke nok med at maden er god, så er det også ganske billigt efter Københavnske forhold. 129 kr for en brunch inkl. kaffe og et stort glas juice. Det kan helt klart anbefales.

Café Dan Turéll ligger på St. Regnegade 3-5, 1110 København K. Læs mere på http://www.danturell.dk/ og følg dem på facebook.



Fredag aften på Fat Tuesday


I fredags spottede vi den skønneste lille bar, Fat Tuesday, der ligger på Ny Adelgade 3.
Pernille, som er bestyrer, forklarer at baren ikke som sådan er en cocktail bar, men en hyggelig bar hvor der er plads til alle. Cocktail kortet er begrænset, da de sætter en ære i, kun at bruge friske råvarer og laver deres drinks helt fra bunden. Vi smagte bl.a. deres Strawberry Daiquiri og Rose Mojito der bestemt kan anbefales!
Hver torsdag er der LIVE musik, læs mere om kommende events her på bloggen og følg baren på facebook.

Besøg Fat Tuesday på Ny Adelgade 3, 1104 København K.


Michael Carøe - That's Life



I torsdags inviterede Bellevue Teatret til forpremiere på Michael Carøe's nye show - That's Life. Carøe's show er mest målrettet det lidt ældre publikum, og det kunne også mærkes især i første del af showet. Ind imellem sangene delte han sine livserfaringer og fortalte om de frustrationer og glæder som han har oplevet i takt med at han er blevet voksen. Carøe gjorde dette på en dyb, men humoristisk måde. Ind imellem kunne vi dog godt mærke, at man nok skulle have været ung i 70'erne for at forstå hvad han snakkede om. 

I anden del af showet fyrede Carøe dog lidt mere op for festen, og med god musik, hans velkendte charme og røver historier kom alle i rigtig godt humør. Det skal også nævnes at bandet "The London Lounge Orchestra" spillede virkelig godt, og at sceneshowet og lyseffekterne imponerede os. 
Alt i alt er showet nok mest for de lidt ældre, men det var uden tvivl et godt show, og der var da også stående applaus fra dem på vores forældres alder. Vi gik derfra med rigtig godt humør og et stort smil :)

Læs mere om showet og køb billetter på http://www.bellevueteatret.dk/



fredag den 24. september 2010

Do Disturb - Park Nightclub


På torsdag d. 30. september kan du opleve en fest uden lige på Park Nightclub på Østerbro. Denne aften vil Sidney Samson, Morten Breum, og Samuel Cantor blandt andet være til at finde bag pulten.

Arrangørerne lover at festen bliver vild, så er du til housemusik, lækre drinks og god stemning, så tag forbi Park denne aften og fest med!

Dørene åbner kl. 23.00 på Park Nightclub, Østerbrogade 79, 2100 Østerbro.

Tilmeld dig eventet på facebook.

TUNA - Ny onsdagsklub


Nu skal der festes midt på ugen igen. Det sker på Kjeld Tolstrups nye onsdagsklub i indre by. Da der ikke er andre natklubber i København som normalt har åbent om onsdagen, glæder vi os til at se hvordan denne nye midweek club kommer til at påvirke nattelivet.

Tolstrup har udtalt følgende, "Det er jo ikke fordi det er raketvidenskab. Faktisk er det ret simpelt. Vi synes længe København har manglet en god midweek club a la Very Disco og så er vi samtidig lidt småtrætte af den ensartede electrohouse og populære dansemusik der dominerer dansegulvene fra Ikast til Ibiza.
Så nu åbner vi TUNA!, en klub der er lavet lige præcis efter vores hjerter (og ører). Vi har inviteret vores yndlings DJ´s fra hele Europa til at kigge forbi med deres bedste party plader. Et par internationale live acts bliver det også til og et hold af lokale superstar dj´s der hver onsdag er klar til at spille et mix af disco, house og hvad de ellers får lyst til."


Gå ikke glip af TUNA's åbningsaften som finder sted onsdag d. 29. september 2010 kl. 22.00 på Store Strandstræde 14, 1255 København K.

Læs mere om TUNA og tilmeld dig eventet på facebook.

onsdag den 22. september 2010

Tøse-bio-aften - Støt Brysterne

For bare 150 kr. kan du lørdag d. 9. oktober komme i biografen og se snigpremiere på "Spis, bed og elsk" med Julia Roberts i hovedrollen. Sony Pictures og Falkoner Biografen sponsorerer forestillingen, og alle pengene går ubeskåret til Støt brysterne, som er en del af Kræftens Bekæmpelse.

Inden filmen bydes du velkommen med et glas ’bobler’ og en goodiebag, alt imens du er med til at støtte kampen mod brystkræft. Så sørg for at du og din veninde ikke skal andet den dag, tag hinanden under armen og kom i Falkoner Biografen.

Læs mere om Lyserød Lørdag på
http://www.stoetbrysterne.dk/
Du kan bestille billetter på tlf. nr.: 70131211 eller via
http://www.kino.dk/

Husk også at tjekke Støt Brysternes fine nye armbånd. De fås i koksgrå, lys grå og sand til 25 kr Forhandles hos bl.a. H&M i hele landet.

mandag den 20. september 2010

Fundraiser Party - Børnecancer Fonden

Fredag d. 24. september afholdes et stort indsamlingsarrangement til fordel for Børnecancer Fonden.
Mange af Danmarks mest talentfulde deejays og artister kommer og optræder og der vil u
nder festen blive serveret champagne og sushi samt være et stort og lækkert udvalg af drikkevarer i baren.
Alt overskuddet går ubeskåret til Børnecancer Fonden, der er med til at gøre en forskel for de mange børn, der hvert år bliver ramt af kræft.
Oplev bl.a. DIIA, Jøden, 8Ball, Cecilia F fra Talent 2010 og m.fl.

Festen bliver holdt d. 24. september 2010 på Østergade 13, 1100 København K
Entre: 100,-
OBS: yderligere donationer modtages gerne.
Man skal være 18 år for at deltage.

Læs mere om Børnecancer Fonden på http://www.boernecancerfonden.dk/ og tilmeld dig eventet på facebook.

søndag den 19. september 2010

Agnes Cupcakes


Idag var vi en tur forbi Agnes Cupcakes på Sværtegade for at smage på de omtalte lækkerier. Agnes Cupcakes, som åbnede i sidste uge i indre København, må siges at være et besøg værd. Vi smagte på tre forskellige cupcakes - Italian Almond, Lemon Coconut og Black & White. Derudover fik vi en cafe latté. Mmmm... hvor var det lækkert! Kagerne kommer i små fine æsker, og stedet og stemningen er i det hele taget utrolig indbydende.

Ikke nok med at kagerne og kaffen var fantastisk, så fik vi en super service af de søde piger bag disken, på trods af at der var proppet med kunder og de havde travlt.

Vi vil helt klart anbefale alle vores læsere at besøge Agnes Cupcakes på Sværtegade 2.



Læs mere om Agnes Cupcakes på http://www.agnescupcakes.com/ og følg dem på facebook.




lørdag den 18. september 2010

Himmelsk Sushi


Igår aftes tog jeg min veninde under armen, og tog ind til Tivoli Hotel for at prøve den nye Sticks'n'Sushi. Wow, en oplevelse. Hotellet er super flot og luksuriøst, og efter en tur med elevatoren op til 12. sal trådte vi ind i restauranten.

Vi blev modtaget af nogle utrolig smilende værter og værtinder som viste os til vores bord. Restauranten er rigtig hyggelig, og med de store panorama vinduer hele vejen rundt, kan man nyde en smuk udsigt. Vi sad desværre midt i lokalet, og derfor fik vi ikke samme udsigt, som hvis vi havde siddet ved et af vinduerne. Efter vi havde spist satte vi os over bag baren, hvor der er et rigtig hyggeligt område med gynger. Her sad vi og nød en kop kaffe og den fantastiske udsigt over København med aftenlys.

Jeg vil anbefale alle sushi elskere at prøve dette sted, da det er en oplevelse udover det sædvanlige, dog skal man sørge for at bestille et bord ved vinduet for at få hele oplevelsen med.

 


Concert For Charity

Donér din dag, lørdag den 25. september 2010 og hjælp de mange ofre for en af de mest alvorlige naturkatastrofer i nyere tid. Sådan lyder opfordringen til alle danskere fra organisationen ”Hjælp Pakistan”. Overskuddet går til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i landet.

Nik og Jay gør det. Outlandish gør det. Burhan G gør det også. De arbejder alle gratis én aften for at støtte ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Bag initiativet står organisationen ”Hjælp Pakistan”. Foreningen blev oprettet under jordskælvet i Pakistan i 2005 og består af en række herboende dansk-pakistanere.
De opfordrer nu alle danskere til at gøre det samme: ”Donér din dag”, eller hvad man kan undvære, til de millioner af nødstedte for katastrofen i Pakistan.

Du vil på denne aften bl.a. kunne opleve følgende kunstnere:
NIK&JAY, BURHAN G, OUTLANDISH,
OMAR MARZOUK, MAJID, ANITA LERCHE, SIMON CAGARA

Læs mere på www.lifted-e.com eller facebook.
Velgørenhedseventet bliver holdt i Falconersalen, Falconer Alle 9, 2000 Frederiksberg.
Tidspunkt: 19.00-22.00 Billetter koster 200 kr og kan købes her.

torsdag den 16. september 2010

Venindehygge, velvære og Dr. Hauschka

Inviter veninderne med til venindeaften fyldt med luksus og velvære i DGI-byen. Dr. Hauschka-autoriseret kosmetolog Helle Hyben vil introducere jer til den berømte hudplejeserie. Der vil være rig mulighed for at arbejde med produkterne i workshops og viI i løbet af aftenen få gennemgået både ansigtspleje, badeolier og bodyolier.

For at fuldende aftenen skal I også opleve et af Kurbadets berømte saunatemaer. Kombinationen af varmen fra saunaen og dyppet i det kolde kar har en positiv effekt på kredsløbet. I bliver guidet af vores dygtige gusmester igennem en totaloplevelse, hvor de æteriske olier i kombination med varme/kulde har en positiv detox-effekt på krop og hud.

På denne aften får I 15% rabat på alle Dr. Hauschkas produkter i Kurbadet.

Tid
Kl. 16-20

Dato
Fredag 1. oktober.

Pris
Kun 449 kr. pr. deltager.
Læs mere og bestil billetter på http://www.dgi-byen.dk/venindeaften/

Fashion After Dark


Sæt kryds i din kalender fredag 1. oktober, hvor Costume inviterer til årets største shoppeaften, Fashion After Dark, med champagne, musik, goodiebags og modeshows.
Glæd dig til en enestående shoppeaften i København fredag 1. oktober, når der er Fashion After Dark - en aften, hvor Københavns butikker i samarbejde med Costume og Dansk Mode og Tekstil holder længe åbent og fejrer moden med late-night shopping, og masser af events og overraskelser rundt omkring i butikkerne.
Læs mere på http://costume.dk/article/49516

onsdag den 15. september 2010

CAKE Copenhagen åbner butik i Studiestræde


Nyåbnede CAKE Copenhagen holdt åbningsfest fredag d. 3 september hvor butikkens indehaver Camilla Hjorth, inviterede indenfor til boblende lyserød champagne, farverige cupcakes og smukke pin-up piger.
CAKE Copenhagen fører eksklusive mærker som Fifth Avenue Shoe Repair, Emma Cook, David Andersen, Lucy B og det fineste makeup fra amerikanske The Balm.
CAKE Copenhagen er med sin blanding af eksklusive luksusmærker, uimodståelige lingeri, vintage smykker og makeup bestemt et besøg værd hvis du som os, elsker den 50'er inspirerede stil.
-Og hvem kan sige nej til lækre cup- & cheesecakes, italiensk kaffe og god stemning i den lille integrerede diner café?


For mere info og billeder fra åbningsfesten gå ind på http://www.cakecopenhagen.com/
CAKE Copenhagen
Studiestræde 24, 1455 København K
Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 11.00 - 18.00
Fredag: 11.00-19.00
Lørdag: 10.00 - 16.00

STICKS 'N' SUSHI I HIMLEN


På det nye Tivoli hotel er der på 12. etage udsigt over hele byen fra restauranten, som har en stor tagterrasse, hvor du kan sidde ude og nyde sushi og sticks, når vejret er godt. Her er højt til loftet – både inde og ude – og du vil kunne opleve gynger i baren, store beduinsofaer i loungen og japansk afdeling med siddepladser i gulvhøjde. Konceptet er rå fisk, sticks og marinerede ris, som vi kender og elsker det fra kædens øvrige restauranter.
Vi glæder os til at smage og opleve det nyåbnede japanske køkken i himlen fredag d. 17 september.

Hør mere og foretag booking på tlf. 88329595 eller http://www.sushi.dk/

Åbningstider:

søndag-onsdag: 10-23

torsdag fredag: 10-01

lørdag: 10-02

Sensation 'Celebrate Life'



13 november 2010 er datoen hvor Sensation vil blæse taget af PARKEN for tredje gang! Tusindvis af skønne unge mennesker, klædt helt i hvidt, vil klæde national arenaen på, til det største og vildeste club event, Skandinavien nogensinde har set. Tusinder kommer til København, fra hele verden, for at lade sig forføre af det forbløffende skue, som er verdens førende housemusik arrangement. Et show der i år vil være større, lysere og højere end nogensinde! "Sensation - Celebrate Life"-showet vil blive fyldt med alt den vilde hedonistiske overflod, du forventer af et Sensation. Men i år, kommer du som gæst, til at være en del af det hele. Kom tættere på artisterne, indtag dekorationerne og bidrag til det samlede spektakel!


Premieren på "Celebrate Life" i Amsterdam blev udsolgt på under en dag.
Billetter kan købes fra 560.00 - 1395.00 + gebyr. Gå ind på www.billetlugen.dk og køb din billet nu!
For mere information www.sensation.com

Medina spiller på Vega d. 11. december

Medina afslutter et fantastisk live-år i Vega.
I december holder Danmarks regerende popdronning, Medina, audiens i København to shows i electro-poppens tegn, hvor sangerinden, der netop har budt resten af verden "velkommen til Medina" med sin internationale debut, åbner op for sit sublime hitkatalog. Dette i en hårdtpumpet form sammen med backingbandet Gypsies i Store VEGA.

Billetter koster 170 kr og kan købes på www.billetlugen.dk

Læs mere om Medina og hendes tour på www.medinamusic.dk

Tag gratis i Tivoli - hvis du er studerende

Tivoli tilbyder alle studerende fri entré fra 1.-26. sept. Alt du skal gøre er at vise dit studiekort eller optagelsesbrev i indgangen.

Læs mere på http://www.tivoli.dk/

tirsdag den 14. september 2010

Designer Forum '10

Husk Designer Forum d. 24. - 26. september.

Spar en formue - lign en million!
Spar 40-80% på kollektionsprøver og restpartier fra top brands!

Find gode kup hos de mere end 180 stande i to etager. Her samles eksklusive forretninger og kendte mærker under ét tag.

Der vil være et stort udvalg af lækkert tøj og tilbehør til mænd og kvinder - sko, tasker, bælter, smykker og meget mere.


Billetter kan købes igennem hjemmesiden.


INFO:
Se info om messen på www.designerforum.dk

STED:
Forum Copenhagen
Julius Thomsens Plads 1
DK - 1925 Frederiksberg C