lørdag den 18. september 2010

Concert For Charity

Donér din dag, lørdag den 25. september 2010 og hjælp de mange ofre for en af de mest alvorlige naturkatastrofer i nyere tid. Sådan lyder opfordringen til alle danskere fra organisationen ”Hjælp Pakistan”. Overskuddet går til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i landet.

Nik og Jay gør det. Outlandish gør det. Burhan G gør det også. De arbejder alle gratis én aften for at støtte ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Bag initiativet står organisationen ”Hjælp Pakistan”. Foreningen blev oprettet under jordskælvet i Pakistan i 2005 og består af en række herboende dansk-pakistanere.
De opfordrer nu alle danskere til at gøre det samme: ”Donér din dag”, eller hvad man kan undvære, til de millioner af nødstedte for katastrofen i Pakistan.

Du vil på denne aften bl.a. kunne opleve følgende kunstnere:
NIK&JAY, BURHAN G, OUTLANDISH,
OMAR MARZOUK, MAJID, ANITA LERCHE, SIMON CAGARA

Læs mere på www.lifted-e.com eller facebook.
Velgørenhedseventet bliver holdt i Falconersalen, Falconer Alle 9, 2000 Frederiksberg.
Tidspunkt: 19.00-22.00 Billetter koster 200 kr og kan købes her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar