torsdag den 11. november 2010

Hilfiger Denim LOUD på Vega!


På fredag d. 12. november kan du opleve Hilfiger Denim LOUD som er et livekoncert-koncept. Det gik i luften første gang i april 2009 og blev straks en success i kraft af sit unikke set-up med internationale profiler og nyt talent i et dynamisk mix.

Hilfiger Denim LOUD er grundlagt af Tommy Hilfiger som en live musikoplevelse, simpelthen fordi Tommy Hilfiger selv elsker rockmusik og anerkender musikken som en af livets og modens største inspirationskilder.

Siden sin start har Hilfiger Denim LOUD været præsenteret i en række europæiske storbyer blandt andet Amsterdam, Berlin, Bruxelles og Milano, og mange aktuelle og hæderkronede brands har tidligere været en del af Hilfiger Denim LOUD inklusiv navne som The Virgins, The Films, Matt & Kim og The Ting Tings.

På scenen i VEGA vil være bands som det amerikanske indie folk-band Darwin Deez, det danske Astroids Galaxy Tour samt internationale dj's som DJ Lauren Flax, DJ Boody B. og dj-duoen Clasixx. De to danske dj's Fredski og Dan M er også en del af line-up'et.

Join the party på fredag kl. 20.00 på Vega, Enghavevej 40, 1674 København V.
Læs mere om eventet og køb billetter her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar