mandag den 25. oktober 2010

Lækker 4 retters på Vespa!


Fredag aften var præget af hygge og lækker mad grundet besøg på Vespa i Store Kongensgade. Vespa er en vigtig del af ’Cofoco familien’ der bygger på Cofocos koncept om, at deres gæster skal have kvantitet, dog ikke på trods af kvalitet. Det var utroligt nemt at bestemme sig for hvad man skulle bestille; de tilbyder én sammensat 4-retters menu til 250 kr,- eller 400 kr,- inkl. vin til alle retter.

Køkkenet er inspireret af det italienske Osteria, som er Italiens svar på en bistro. De fire serveringer er; Antipasti, Primo, Secondo & Dolci. Specielt elskede vi deres Antipasti som både bød på vitello, perlehøne salat, gratinerede svampe og italiensk salami. Til dessert fik jeg den lækreste vanilje panna cotta mens min ven, imod 30 kr,- fik ostebord med 3 italienske oste og tilbehør.

Min ven og jeg var begge meget tilfredse med både maden og prisniveauet, og deres tjenere fortjener bestemt også en stor ros! Hele aftenen var de super opmærksomme, hjælpsomme og gode til at forklare om de forskellige retter på en sjov og uhøjtidelig måde. Alt i alt en skøn aften i hyggelige omgivelser, Vespa er bestemt et besøg værd!

Læs mere om månedens menu, Vespa og Cofocos øvrige restauranter og bestil bord her.

Vespa, Store Kongensgade 90, 1254 København K, 33 11 37 00
Mandag - Lørdag kl. 17.30 - 24.00 (Køkkenet lukker kl. 21.15)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar