søndag den 10. oktober 2010

Nouvel


Lørdag aften var vi på Nouvel for at spise en lækker middag og drikke nogle gode cocktails. Nouvel er en eksklusiv restaurant/natklub beliggende på Gammel Strand.

Vi startede med en forret, oksecarpaccio og majssuppe, begge super lækre. Til hovedret fik vi stegt unghane med pommes pure, skorzonnerrødder, flan og skysauce og stegt kalvefilet med små bagte krydderkartofler, ristede østershatte, ribs, karse og rapsolie bearnaise. Mmm.. Maden og vinen var virkelig god, og de opmærksomme tjenere fik os til at føle os rigtig godt tilpas på Nouvel.

I løbet af aftenen blev restauranten forvandlet til natklub, lyset blev dæmpet, dj'en kom til, og det samme gjorde en masse festglade mennesker. Vi nød nogle lækre cocktails på den stemningsfyldte natklub sammen med vores skønne veninder, og havde en rigtig god aften. Nouvel er bestemt et besøg værd!

Læs mere om Nouvel på nouvel.dk og besøg dem på Gammel Strand 34, 1202 København K.


4 kommentarer:

  1. Mums, hvor lyder det lækkert, man får virkelig lyst til at prøve restauranten efter jeres anmeldelse(Det er iøvrigt en super ide) Det eneste jeg savner er måske nogle priser ???

    SvarSlet
  2. Det lyder super lækker, men hvad med nogle priser når I anmelder ?

    SvarSlet
  3. Åh hvor lyder det LÆKKERT, kunne I måske nævne noget om prisklasse når I anmelder restauranter ? Ellers er det en vildt super fantastisk spændende bolg, som jeg dagligt tjekker ud.

    SvarSlet
  4. Hej med Jer!

    Tak for de søde ord. Det kan godt være vi skal til at skrive lidt om prisklassen fremover, vi tager helt sikkert idéen op til overvejelse. Indtil da, kan menukortet og priser findes på Nouvel's hjemmeside (tryk på linket ovenover).

    Vi er glade for at I følger bloggen, hold Jer endelig opdateret :)

    SvarSlet